Spring til indhold

Journalistik & kommunikation

Velkommen. Jeg hedder Rikke Thomassen, og jeg arbejder med journalistik og kommunikation – særligt dér, hvor historier, mennesker og organisationer mødes.

Jeg har mere end 20 års erfaring med at gøre komplekse emner forståelige og nærværende, og jeg holder af at finde fortællinger, som skaber retning og mening.

Til daglig arbejder jeg fuld tid i Danske Diakonhjem, men jeg deler gerne ud af min faglighed i fritiden. Derfor tilbyder jeg oplæg, undervisning og sparring til organisationer, der har brug for ny inspiration eller et blik udefra.

Jeg kan blandt andet bidrage med:

  • Storytelling som værdikommunikation
    Formidling af værdier på en måde, der skaber genklang internt og eksternt.
  • Fortællerstemme og skrivehåndværk
    Hvordan lyder du på skrift – og hvordan bliver du tydeligere?
  • Presse og mediehåndtering
    Hvordan du finder den gode vinkel, skriver klare pressemeddelelser og arbejder sikkert i mødet med medierne.
  • Sociale medier i organisationer
    Sådan skaber du relevant, menneskelig og strategisk indhold på LinkedIn og Facebook.
  • AI i kommunikationsarbejdet
    Hvordan kommunikatører kan bruge AI som et praktisk redskab til idéudvikling, tekst, struktur og nye arbejdsmetoder.

Hvis du har en opgave, et projekt eller blot en idé, der kræver faglig sparring, tager jeg gerne en uforpligtende snak.